Quickparts, Fynsgade 12 - 14, 6400 Sønderborg - tlf. 70 70 13 70 - mail@quickparts.dk
Log ind

Dry Aged poser

Dry aging er en gammel modningsmetode til kød, men som i dag er blevet nemmere med såkaldte Dry Aged poser til formålet.

Som ordet antyder er der tale om tørmodning, som går ud på at kødet får lov til at tørre i en periode, mens det ligger vakuumpakket. Hermed opstår en række kemiske processer, som både får kødet til at smage af mere og blive mere mørt. Samtidig beskyttes kødet også mod udefrakommende bakterier, der kan gøre kødet dårligt.

En vigtig del af Dry Aging er at mælkesyren i kødet får lov til at forlade kødet. Det kan den dog ikke i traditionelle vakuumposer som er hermetisk forseglede. Derfor har du brug for særlige Dry Aged poser, hvis du vil modne dit kød på denne måde. De specielle poser er nemlig opbygget på en måde, så ilten ikke kan trænge ind, men mælkesyren stadig løbe ud.

Sådan udfører du Dry Aging af dit kød

I al sin enkelthed foregår Dry Aging ved at man opbevarer sit kød ved mellem 1 og 3 grader i op til 6 uger. Du kan derfor sagtens opbevare dit kød i køleskabet, når du tørmodner. Du skal blot sørge for, at temperaturen er optimal og at pakken med kødet ligger i en boks, så det væske der forlader kødet ikke løber ud i køleskabet. Husk at tømme beholderen for væske jævnligt, så hygiejnen i køleskabet bevares.

Jo længere tid du lader kødet ligge, jo mere intens bliver smagen. Der anbefales dog som minimum en tørretid på 2 uger for at al mælkesyren er væk. Efter 3 uger er mørheden optimal og smagen én som passer de fleste.