Quickparts, Fynsgade 12 - 14, 6400 Sønderborg - tlf. 70 70 13 70 - mail@quickparts.dk
Log ind

Gør stegen perfekt med den rigtige kernetemperatur

Lækker steg med perfekt kernetemperatur

Når man laver mad, er der ofte svært at vurdere om kødet er stegt nok. Er det frikadeller der steges, er det relativt nemt afgøres ved at luske et eksemplar af panden og skære den over. Står menuen på steg, er det dog lidt mere besværligt.

Derfor er et stegetermometer næsten uundværligt, når der skal tilberedes culottesteg til fødselsdagen, andesteg til Mortens Aften eller flæskesteg til julefrokosten.

Hvis en steg får for lang tid i ovnen, kan den nemlig blive tør eller sej – og for nogle kødtyper kan manglende gennemstegning risikere i infektioner fra for eksempel salmonella eller campylobacter.

Kødets anbefalede kernetemperatur

Generelt gælder nedenstående kernetemperaturer, når stegen skal være stegt perfekt. De er dog udelukkende vejledende i forhold til de kødtyper, der ikke kræver gennemstegning.

En rød oksesteg kan nemlig både være meget rød grænsende til det rå - og rød på en måde, der nærmer sig rosa.

Temperaturangivelsen ud for kødtypen angiver således minimumskernetemperaturen, der kræves for at opnå den ønskede farve på kødet. Med andre ord:

Jo højere kernetemperatur, jo mere stegt er kødet. Ønsker du en mellemting mellem rød og medium, skal kernetemperaturen således lande mellem de to temperaturangivelser.

Oksekød

De forskellige udskæringer har små variationer i, hvilken kernetemperatur der er nødvendig for henholdsvis en rød, rosa eller gennemsteg steg. Nogle typer frarådes det desuden at gennemstege, fordi det ødelægger kødets struktur. Det gælder eksempelvis oksemørbrad.

For en culottesteg, som kan nydes både rød og gennemstegt, anbefales følgende:

Gennemstegt: 65 grader.

Medium: 60 grader.

Rød: 55 grader.

Fjerkræ

Fjerkræ bør altid gennemsteges og kernetemperaturen skal derfor op på 75 grader.

Nogle foretrækker dog, at deres and er rosa-stegt. Her skal man blot være opmærksom på den sundhedsrisiko dette kan medføre, hvormed små børn, gravide og kronisk syge bør være påpasselige. Disse personer er nemlig særligt udsatte for at blive syge af de bakterier råt kød indeholder.

For en andesteg gælder følgende kernetemperaturer.

Gennemstegt: 75 grader.

Rosa: 68 grader.

Rød: 65 grader.

Svinekød

Svinekød skal altid gennemsteges og dette opnås ved en kernetemperatur på 75 grader.

Stop dog stegningen, så snart temperaturen er opnået, da kødet ellers risikerer at blive tørt.

Lam

Gennemstegt: 75 grader

Medium: 70 grader

Rød: 58 grader

Vildt

Gennemstegt: 71 grader

Medium: 65 grader

Rød: 60 grader

Korrekt kernetemperatur giver saftig steg

Et stegetermometer er vigtigt for et perfekt resultat

Kernetemperaturen i kødet tjekkes ved at anvende et stegetermometer til formålet. Der findes grundlæggende 2 typer – elektroniske stegetermometre og klassiske stegetermometre.

Et elektronisk stegetermometer har oftest en sonde, der stikkes i kødet og et separat display, der placeres udenfor ovnen. Stegetermometre af denne type har som regel flere forskellige indstillingsmuligheder. Det kan for eksempel indstilles til at bippe, når den korrekte kernetemperatur opnås. Du kan også løbende følge kødets kernetemperatur.

Nogle ovne har desuden indbygget stegetermometer.

Der findes også elektroniske stegetermometre som anvendes manuelt, men viser den nøjagtige temperatur på et elektronisk display i stedet for en klassisk talskive. De fleste tåler dog ikke at komme ind i selve ovnen, hvormed ovnlugen må åbnes, mens temperaturmålingen står på. Til gengæld finder de hurtigt temperaturen, så du atter kan lukke ovnen og dermed spare på energiforbruget.

Det gammeldags stegetermometer er derimod en af de nemmeste typer at benytte. De fleste stikkes direkte i stegen, allerede når du sætter denne i ovnen. Her kan termometeret så forblive i hele stegeperioden. Du kan dermed følge temperaturen gennem glasset i ovnlågen.

Som en ekstra bonus risikerer du heller ikke, at termometeret løber tør for batteri, når du benytter den klassiske model. De er desuden meget billige i anskaffelse og fås for under 100 kroner. Vi har for eksempel en model til kun 89 kroner - med indikator for hver enkelt kødtypes anbefalede kernetemperatur.

Du kan finde det her https://quickparts.dk/stegetermometer-til-almindelig-ovn/311047